Hærvigsgade

Den sti, der senere blev til Hærvigsgade har nok eksisteret i mange hundrede år, for det må være næsten her, at stiforbindelsen mellem Højbyen / Skibslågestræde og Houget / Hærvigen har været.

Først i 1902 –1903, efter at Vestre Havnevej var anlagt, blev der en rigtig vej mellem Lundevej og Vestre Havnevej.

Husene på vestsiden af Hærvigsgade er opført i tiden mellem 1898 og 1901. På østsiden er de 2 etagers huse op mod Lundevej bygget i årene 1903 til 1909 og Hærvigshus, den store ejendom på hjørnet af Hærvigsgade og Vestre Havnevej, er opført i 1914.

Hærvigsgade
Hærvigsgade var på dette tidspunkt kun en sti, som var bebygget på vestsiden.
Foto: ca. 1901
Hærvigsgade
Hærvigshus – Hærvigsgade 9 – 11 og 13 blev bygget i 1914. Bygherren var Ejendomsaktieselskabet Strandhusene og bygmester, murermester P.A. Christensen.
Der var også tid til at håndværkerne stillede op til fotografering.
Fotoet er taget af Kalundborg fotografen H. Ansø i 1914.
Hærvigsgade
Hærvigsgade 11 (Hærvigshus) hvorfra Jens Nielsen i mange år drev sin købmandsbutik.
Her er Jens Nielsen i samtale med fisker Høyer.
Bemærk at bilen har Kalundborg nummerplade med CM, således at alle kunne se, at bilen kom fra Kalundborg Politikreds.
Foto: 1960-erne
Hærvigsgade
Hærvigsgade 12 og 10. Husene er bygget i år 1900.
Foto: 1982
Hærvigsgade
Hærvigsgade 8 og 6. Husene er bygget i 1901.
Foto: 1982
Hærvigsgade
På dette foto kan man genkende mange af de ting der ses på billedet fra 1914.
Kirken er blevet fritlagt ved nedrivning af Lundings Villa.
I løbet af året skulle tagdækningen af kirkens tårne blive færdig, så vi igen kan se Vor Frue Kirke, med sine karakteristiske 5 tårne.
Foto: 28.06.2009