Data til denne artikel er samlet og nedskrevet af afdøde, frivillige medarbejder gennem mange år, ved Kalundborg Lokalarkiv Henry Gottlob.

Postvæsnet

Allerede i Chr. II’s ”Verdslige Lov” fra 1522 var der tanker om en postordning med 2 á 3 løbere i hver købstad til brevbefordring, om det blev til noget vides ikke, da alt, hvad Chr. II havde skabt blev brændt efter hans flugt i 1523 som ”skadeligt”.

Det er derfor man anser Chr. IV’s ”forordning over Postbude” af 24. december 1624 for det danske postvæsens fødselsdag.
Forordningen indeholder detaillerede bestemmelser om postvæsenet m.h.t. ruter, antal af postbude o.s.v. Den var baseret på en kørende brev- og pakkepost mellem København og Hamborg over Kolding, samt en række ruter, der betjentes af fodpostbude.
For ruten mellem København og Kalundborg var posttaksten for ”½ arck”:
København-Roskilde 4 SK.,
København-Holbæk 6 SK,
København-Kalundborg 8 SK,
Kalundborg-Holbæk 4 SK. og
Kalundborg-Roskilde 6 SK.
Tilsyneladende rimelige beløb, selvom det måske var dyrt efter datidens forhold.
Disse beløb tilfald postbudet, som desuden fik årligt tilskud fra købstæderne. Således betalte Roskilde 5, Holbæk og Kalundborg 15 Kurantdalere til budene i 1626 – hvortil kom kongens bidrag.
Således fik Kalundborg-budet i 1633 i alt 70 Kurantdalere foruden portoen.
Kongens hensigt med ordningen var, at han – meget skrivende – kunne få sin post, om ikke gratis, så dog betydeligt billigere ved at give 400 Rdl. årligt som tilskud til postbudenes lønninger, men det kneb med at overholde aftalen – allerede efter det første ti-år skyldte han 1700 Rdl.

4 købmænd var udnævnt til postmestre for at administrere ordningen, senere reduceredes de til 2.
I 1653 fik den indvandrede købmand Paul Klingenberg forpagtningen af postvæsenet, som han havde til 16/3 1685, hvor han måtte aflevere den til grev Christian Gyldenløve, der måtte betale 12.000 Rdl., som kongen skyldte Klingenberg.
Ved forordningen af 30/11 1653 blev fodposten til Holbæk og Kalundborg nedlagt og erstattet af en bipostrude fra Slagelse.
Denne ordning bestod til den 3. store postforordning af 25/12 1694, hvor der oprettedes bipostkontorer i Holbæk og Kalundborg.
Efter Gyldenløves død i 1703 fik hans enke Dorothea Krag forpagtningen, der var blevet en særdeles indbringende forretning.
Da hendes koncession udløb i 1711, skulle hun i de forløbne år have tjent 300.000 Rdl. Så den altid pengemanglende statskasse overtog postvæsenet.

I Kalundborg blev borgmester Lorens Braes postmester (uden fast gage) og han var endnu postmester i 1711, da den næste postforordning kom, og Kalundborg officielt blev bipostkontor.
Lorens Braes døde i 1719, og endnu en borgmester, Lauge Baggesen Roed, blev postmester 10/3 1719 (også uden fast gage), han døde i september 1742.

Nu overgik postmesterembedet den 16/11 1742 til gæstgiver Johan Otto Weigaard, der i 1739 havde giftet sig til ”Postgården”, og han var postmester til sin død 17/4 1785.
I 1750 blev der oprettet en ”agende” post til Kalundborg, der dog kun fungerede i nogle få år.
Weigaards efterfølger – både som gæstgiver og postmester – blev Hans Stenfeldt, der blev postmester 15/5 1785 og døde 17/6 1806.
Først året efter, den 18/12 1807 blev hans efterfølger udnævnt, det blev fhv. bro- og havnekasserer Hans Peder Funder, der også overtog gæstgiveriet.

Den 1. februar 1809 skete der en stor omlægning af postvæsenet, bl.a. blev Kalundborg ”hovedpostkontor” den 1/5 1809.
Nu var der brug for et rigtigt postkontor, men først i 1813 byggede Funder en 3-fags tilbygning til gæstgiveriets forhus, med kakkelovn og skorsten. Funder døde den 17/8 1831 og var den sidste af de postmestre, der var tilknyttet gæstgiveriet på ”Postgården”.

Efter Funders død kom en række militære personer som postmestre, i mange tilfælde må det vel have være en slags retræteposter. Den første var kaptajnløjtnant Hans Andreas Wilhelm Lund fra 1/1 1832. Om han havde kontor i ”Postgården” vides ikke, personlig boede han i det nuværende Adelgade 6, hvor også hans fuldmægtig boede 1834-45.
Mens Lund var postmester blev frimærket indført den 1/1 1851. På dette tidspunkt var postkontoret flyttet til Kordilgade i ”Bryggeriet”s østre gavl, hvor det var til 1863.
Hvad der var årsag til Lunds afsked i 1852, ved jeg ikke, men det har drejet sig om en del penge, da det endte med hans fallit.
Hans postmesterbestalling blev først inddraget ved hans død i 1855.

I årene 1852-55 var Eduard Jørgensen konstitueret som postmester og boede på ”Kalundborg Hotel”, hvor også hans fuldmægtig og kontorist logerede.

1/8 1855 udnævntes major Henrik Nikolaj Frederik v. Kücher til postmester, men han afskediges allerede 31/3 1856, og efterfulgtes 4/6 1856 af kaptajn Christian Frederik Sophus v. Dorscheus, der blev afskediget 31/7 1866. I hans embedstid blev posten mellem Holbæk og Kalundborg fra 1/1 1858 transporteret i lukket vogn.

Postmester v. Dorscheus var lam i benene, og han lod sin fuldmægtig klare embedet og hengav sig i stedet til teatret, hvor hans unge, smukke frue var en fin primadonna i alle amatørskuespillene. Postmesteren lavede kulisser, han sad midt i salen, og på scenen stod arbejdsmand Lars med kalkkost og spande med farver.
Postmesteren gav ordrerne: ”Lars! Et strøg med det brune på træet til venstre” o.s.v. Resultatet tog sig mægtigt ud i teatrets belysning og øvede en forbløffende virkning på et taknemmeligt publikum.

Til hans efterfølger valgtes 31/7 1866 fhv. postmester i Neustadt, major Wilhelm Carl Julius August Diogenes, der blev afskediget 31/12 1885. Han døde 27/2 1886 og blev begravet på Olai Kirkegård, hvor hans gravsten stadig står.
Om denne særprægede personlighed fortælles en mængde historier, hvoraf en del er omtalt i postvæsenets jubilæumsbog fra 1924.

Mens han var postmester flyttede postkontoret flere gange, i 1867 var det i Bjerget 4, i 1869 flyttede det til Skibbrogde 3, for endelig i 1875 at få blivende sted i Jernbanestationen, indtil det i 1951 flyttede til sin nuværende beliggenhed på Jernbanevej 11. (Siden flyttede Posthuset igen, til Kvickly-torvet, blev yderligere indskrænket, og er i dag kun en lille “butik” i hjørnet af Kvicklys varehus. / red.)
Selv flyttede han mange gange i sin embedstid.

Postvæsnet1903
Postvæsnet1952

1/1 1886 udnævntes postmester Hans Hansen Stage, den første af de ”rigtige” postmestre, der siden bestred embedet her i byen.Med hensyn til transporten at posten mellem Kalundborg og Århus blev denne i mange år udført af ”Smakkerne”

I 1833 blev der oprettet en dampskibsforbindelse med hjuldamperen ”Dania”, der også var forsynet med sejl, men desværre var sejltiden ofte 8 timer, mens smakkerne gjorde turen på 7 timer – og tilmed var billigere.
En ombygning og navneforandring til ”Chr. VIII” hjalp desværre ikke på damperen, der i 1840 afløstes af en ny ”Chr. VIII”.
Ruten kunne ikke betale sig, og rederne måtte stadig anmode om tilskud.
15. december bemyndigedes generalpostdirektøren til at foretage skridt til anskaffelse af et dampskib – og til at træffe foranstaltninger til fartens midlertidige vedligeholdelse.
Så kom krigen 1848-50, og forholdene bedredes ikke.

I 1853 indsattes det nybyggede dampskib ”Gerda”, men allerede 26/4 1856 sejlede skibet sidste gang på ruten fra Kalundborg, og dagen efter sejlede den til Korsør for at indgå i en ny rute Korsør-Århus som følge af Korsørbanens åbning.
Først i 1875, efter banen Roskilde-Kalundborg var åbnet, kom der igen dampere på Kalundborg-Århus ruten.
Det var DFDS, der overtog den, og det varede ved til den 1. september 1914, hvor Kalundborg-Århus overgik til DSB.