Kalundborg Lokalarkiv

 

 

ARKIVETS ÅBNINGSTIDER.

Torsdag fra kl. 14.00  – 17.00
og hver den 1. lørdag i måneden  fra kl. 10.00  – 12.00.

Har man ikke mulighed for at besøge arkivet i åbningstiden, kan der evt. aftales tid pr. mail eller telefon, tirsdag fra 10-16 og torsdag fra 10-17.
Arkivet har ikke åbent på helligdage.

 

 

🎄SÅ BLEV DET DECEMBER OG VI JULEHYGGER PÅ ARKIVET 🎅

HAR DU HAFT TRAVLT I HVERDAGEN, SÅ DU IKKE HAR NÅET AT KØBE DE NYE SPÆNDENDE BØGER – ELLER MANGLER DU EN ELLER TO I SERIEN “BILLEDER FRA KALUNDBORG” 🤶

VI HAR OGSÅ EKSEMPLARER AF DE POPULÆRE GAMLE “JUL I KALUNDBORG” TIL EN MEGET RIMELIG PRIS 👀

– OG SÅ ER DET NU PÅ LØRDAG DEN 7. DECEMBER DET ER DEN 1. LØRDAG I MÅNEDEN, HVOR ARKIVET HOLDER ÅBEN FRA KL. 10-12

– OG DER HELT SIKKERT ER KAFFE PÅ KANDEN. 🧑‍🎄

 

PS! HUSK OGSÅ, AT VI HAR ÅBEN FOR SALG AF BØGER TIRSDAG FRA 10-16 OG TORSDAG FRA 10-17 I DECEMBER MÅNED, TIL OG MED TORSDAG DEN 19. DECEMBER.

 

 

Årbog 2024 – Post på Samsø

 

 

Ny på Kalundborg Lokalarkiv

Post på Samsø”

Pris: 160 kr.

 

 Årbog 2024,  med udvalgte kapitler af postvæsnets historie.

Udgivet af Slægts– og Lokalhistorisk Forening Samsø.

 

 

 

 

Arkivernes Hjul 2024

 

 

SÅ LYKKEDES DET AT FÅ ARKIVERNES HJUL 2024 I HUS.


DER ER ÅBEN PÅ ARKIVET FOR SALG AF BØGERNE TIRSDAG FRA 10-16 OG TORSDAG FRA 10-17

BOGEN KOSTER SOM DE FOREGÅENDE ÅR 100 KR. 

Tidligere udgaver, 2016-2021 koster 50 kr. og 2022-2023 koster 75 kr.

 Som introduktion til Arkivernes Hjul 2024, vil vi benytte bagsideteksten:

 

ARKIVERNES HJUL – 2024

Du har nu nr. 9 i rækken af årbøger fra Kalundborg Kommunes otte Lokalarkiver i hånden.

Årbogen indeholder 17 nyskrevne beretninger, der alle skildrer interessante og spændende sider af livet i vores kommune, nyt og gammelt.

Det indeholder bl.a. beretninger om en strid mellem bagermestre og svende i Kalundborg i 1840, der endte i politiretten, om en mineulykke ved Havnsø i 1943, hvor tre fiskere mistede livet og en beretning om et trekantsdrama i Lille Fuglede, der nærmest er en krimiserie værdig.
Der er også tre beretninger om forløbet op til lukningen af Raklev Skole, en skildring om rejsen fra konfirmand i Tømmerup til Sognepræst i Årby og historien om det navnkundige Consoni Brass Band.
Desuden er der de faste punkter ”Hjulspindet” og ”Det stod i avisen” i 1924 og 11 andre interessante beretninger, alt sammen bundet sammen af det inspirerende forord af Henning Fought.

Der gemmer sig stadig mange spændende mennesker og mange begivenheder i vores gamle sogne, der stadig mangler at blive fortalt om og formidlet.

Derfor arbejder Lokalarkiverne ivrigt videre for at løfte denne arv og for at sikre vores fælles erindring.

Arkiverne samler, registrerer, gemmer og formidler –
fordi vi har brug for at kende vores historie for at forstå vores nutid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husmandsstederne i Østrup

 

 

Med det dejlige billede fra bagsiden af bogen “Husmandsstederne i Østrup”, vil vi sige tak til alle (flere end 60 personer) der besøgte Kalundborg Lokalarkiv i forbindelse med bogudgivelsen / præsentation af bogen. Det blev en hyggelig dag, hvor man fik “snakket igennem” over en kop kaffe og et glas vin, hvor man mødte gamle naboer, legekammerater og ikke mindst sin “gamle” skolelære” – så ……

TAK TIL ALLE!

 

Husmandsstederne i Østrup

 

 

LØRDAG DEN 3. FEBRUAR kunne Kalundborg Lokalarkiv

udgive og præsentere bogen: Husmandsstederne i Østrup

 

Pris 150 kr.

 

I 2023 var det 70 siden, at 14 kommende statshusmænd hver overtog et bart stykke jord på 12-15 tdl. land i Østrup. Ikke engang vej var etableret. Året efter overtog yderligere 17 kommende statshusmænd et bart stykke jord på 12-15 tdl. land. Etableringen af husmandsbruget skete med lån i Jordfonden regnet ud fra ældre tegninger. Således var der ikke indlagt vand og i stuehusene var der ikke toilet og bad samt centralvarme.
Denne bog beskriver, hvordan husmændene ofte fra midlertidige boliger i primitive skure fik et husmandsbrug op at stå. Så godt at forskellige husmandsforeninger kom på besøg i sidste halvdel af 1950’erne. Med udviklingen i 1960’erne skulle det imidlertid vise sig, at de fleste statshusmænd måtte tage arbejde for fremmede. Besætningerne af malkekøer blev reduceret. En større udskiftning blandt stats husmændene begyndte i 1970’erne. Hovedsagelig på grund af sygdom og alderdom. Sammenlægninger af husmandsbrug begyndte også i dette årti og har fortsat siden. De sidste statshusmænd forlod først deres sted, da de døde i henholdsvis 2015 og 2017. I dag bor flere af 2. og 3. generation efter de første statshusmænd i Østrup. Bogen beskriver udviklingen gennem de 70 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye bøger på Arkivet !

Se også vore andre bøger i “Arkivbutikken”