På første salen fik 3 værdigt trængende “Fruentimmer” bolig. Asylbegrebet opstod i 1800 tallet og blev båret frem i en række større provinsbyer, af borgerskabet.
Af de arkivalier der findes, kan vi konstatere at dagsplaner og reglementer, stort set er identiske de enkelte asyler imellem. Det første asyl blev grundlagt af kredse tilknyttet hoffet i København i 1828.
Asyl betyder: Tilflugtssted. Asylerne var ikke blot opbevaringssteder for fattige børn. Asylerne havde flere forskellige formål. Et af disse var at stille forældrene mere frit. De behøvede således ikke at bekymre sig om børnene kom galt af sted, medens forældrene var på arbejde. Børnene var under voksenopsyn.
Arbejdet i asylet havde ligeledes en pædagogisk målsætning, idet man på samme tid kunne opdrage børnene og forældrene, til at blive gode samfundsborgere.
Dagene var skemalagt og man indførte indlæring af basale skrive- og regneopgaver.
Håndarbejde var ligeledes et element i dagligdagen. Navnlig strømpestrikning var et yndet projekt.
Huset rummer i dag Kalundborg Lokalarkiv