Virksomheder - Kalundborg lokalarkiv - Lidano
 
Omkring 1946 blev Lidano etableret på Slagelsevej. Hvor man startede en produktion af tørmælk, der blev udvidet med kakaopulver, pandekagepulver m.m.
Man udviklede og investerede stadig i nye produkter, og i 1960 kunne man i damebladet ”Flittige Hænder” læse en artikel om ”den mekaniske ko”: ”Kalundborg – en by, der på det seneste har været på manges læber, bliver nu ”invaderet” af verdens rigeste mand, den amerikanske oliekonge Poul Getty.

Et kæmpestort olieraffinaderi er således under orberedelse lige uden for byen … men der er andre virksomheder i det driftige Kalundborg, der i lige så høj grad vækker mere end almindelig interesse – og her besøger vi en, der kan præstere en malkeko i rustfrit stål”.
Koen var udviklet på Lidano og ved at ”fodre” den med mælkepulver, smørolie og vand, kunne man ved hjælp af teknikken få færdig frisk afkølet og velsmagende mælk ud i den anden ende. Disse ”køer” fandtes på skibe, hospitaler, de amerikanske baser i Grønland og i de oversøiske lande, hvor mælkeproduktion er et ukendt begreb.

Virksomheder - Kalundborg lokalarkiv - Lidano
Virksomheder - Kalundborg lokalarkiv - Lidano