Kalkværket

 
Sammen med andre mineraler, består Danmarks undergrund af Kalksten, der gennem årtusinder er dannet af kalkskaller fra små havdyr og mikroskopiske planter.
Ved Møens Klint Stikker kridtlaget op gennem jorden, men flere steder ligger det så tæt på overfladen at det er let at udvinde, f.eks. ved Fakse, på Saltholm og i Jylland ved Daugbjerg, Mønsted og Tingsted.

Ved at behandle Kalkstenen og blande den med sand eller grus, får man mørtel, der op gennem tiderne har været et af de vigtigste byggematerialer.

Helt tilbage da Keops Pyramide for mere end 3000 år siden, benyttede man mørtel til at udfylde mellemrummene og som bindemiddel mellem stenene.
I Danmark begyndte man at bruge mørtel i midten af 11-hundredetallet, da man begyndte at opføre murede bygninger.

I begyndelsen af 1890-erne fik Kalundborg også sit kalkværk. Kalkstenene blev sejlet fra Fakse Ladeplads til Kalundborg med skib. De enkelte sten kunne være ¾ m i diameter, og have de særeste faconer, samtidig med, at de kunne være både spidse og skarpe. De blev transporteret fra havnen til kalkværket på hestevogn, de blev derefter kløvet til mindre passende stykker og derefter pr. trillebør og håndkraft transporteret til ovnen til brændingen.

De små kalkværker rundt omkring i landet blev efterhånden urentable, og i Kalundborg blev kalkovnen derfor tændt for sidste gang i 1935 og revet ned i 1936.
Senere opførtes et mørtelværk på fundamenterne. Dette lukkede i 1970-erne, og i 1983 blev de sidste bygninger revet ned.