Efter Ingeniør Niels Valdemar Henckel i nogle år at have drevet rederivirksomhed, kommer tankerne om et reparationsværft på tale, hvilket snart udvikler sig til A/S Kalundborg skibsværft.
Han så i Kalundborg rige muligheder, som han mente ingen anden tilsvarende by i landet havde. Byen er placeret midt i landet med en dyb isfri fjord og rige havnemuligheder. Han mente, at Kalundborg burde have haft samme udvikling som København, som han i øvrigt mente, var forkert placeret, langt mod øst på et så udsat sted. Han mente ikke Kalundborg skulle nøjes med de små gaver, som fjorden gav. Der skulle rettes op på dette, så det var bare med at tage fat.
På trods af krigens mange restriktioner, bygges værftet og er på sit højdepunkt i 1919, hvor der beskæftiges omkring 1000 arbejdere.
For at huse de mange arbejdere og funktionærer, bygger man tillige ”De 100 Huse” i kvarteret omkring Lyngen.
Det kneb med at kunne bygge og sælge skibene pga. krigen, så i stedet forsøgte Henckel sig med handel af skibskontrakter. Dette slog dog fejl, da den økonomiske krise oven på krigen kom, og mange annullerede, deres kontrakter, samtidig havde man lavet nogle, ikke helt lovlige økonomiske transaktioner med de deponerede midler sammen med Kalundborg og Omegns Bank, hvilket gjorde at både skibsværft og bank krakkede i 1921
Sammen med skibsværft og bank mistede mange af de små sparerne deres penge, og samtidig da ”De 100 Huse”, ligeledes var ejet af konsortiet omkrig skibsværftet, var der stor fare for, at hvis ikke borgmesteren havde grebet ind, var de også blevet sat ud af deres lejede huse.