Skibslågestræde er navnet på det lille stræde/sti der forbinder Præstegade med Lundevej, lige nord for Hærvigsgade.
Skibslågestræde er en meget gammel stiforbindelse fra ”Højbyen”, og ned til stranden. Her lå de såkaldte ”Strandgårde” som blev anvendt til opbevaring af bl.a. korn og tømmer. Der var også stalde til kvæg m.m.
Første gang vi hører om Skibslågestræde er i 1486 i forbindelse med en ”Strandgård nedenfor slottet”, men allerede i 1483-84 tales der om et stræde og en trappe op til bymuren.
I ”Højbyen” ved Skibslågestræde i Præstegade 23 ligger Stenhuset, som blev opført ca. år 1500 af ”Sct. Gertruds Alter”. Det har fungeret som en del af præstegården og var i kirken og præsternes eje frem til 1853 hvor købmændene O.M. Trane og L. Omøe købte Stenhuset og nabohusene og oprettede Kalundborgs første sygehus. Sygehuset var et ”privat” sygehus, men blev i 1859 overtaget/lejet af Holbæk Amt og der var sygehus i bygningerne frem til 1872.
På grunden, hvor Skibslågestræde har forbundet ”Højbyen” med Lundevej siden 1486, blev der i 1889 opført en russisk villa, ”Lunnings Villa”. Villaen passede slet ikke til områdets øvrige bebyggelse, og blev i 1960-erne nedrevet således at Skibslågestræde kunne genetableres og blev indviet i efteråret 1969.
huse på sydsiden af Lundevej. Foto: August 1896.
Foto: Først i 1920 erne
Foto: 1969.
Foto: Efteråret 1969
Foto 1986
Foto: 14.04.2009
set fra Skibslågestræde
Foto: 14.04.2009