I 1933 vedtog Kalundborg Kommune at bygge en søbadeanstalt på Gisseløre. Før beslutningen om dette byggeri var der en hed debat i byrådet og aviserne. Den 9. januar 1933 var sagen til 1. behandling i byrådet, og de samlede udgifter var budgetteret til 27.000 kr. Heraf ville de 10.000 kr. medgå til jordarbejder. 30. januar 1933 var sagen til 2. behandling og det blev besluttet at bygge søbadeanstalten. Den borgerlige gruppes ordfører, Hr. Johs. Rasmussen udtalte: ”Jeg er Modstander af at Badning fra Anstalten gives helt gratis. Det vil have Betydning selv med en ganske lille Entre, ellers bliver Anstalten let Tilholdssted for et vanskeligt Publikum. Der er intet urimeligt i, at Gæsterne bidrager til Driften”. Han mente i øvrigt at projektet var større og dyrere end nødvendigt, ”det må kunne gennemføres på en billigere måde, vi skal jo spare, og 27.000 kr. er mange penge” Så også i 1933 skulle byrådet spare, og brugerbetaling blev også lige nævnt. Fra en artikel i Vestsjællands Avis den 16. maj 1933 fremgår det at prisen for bygning af badeanstalten ikke bliver 27.000 kr. men 37.000 kr., så den slags ”ekstraudgifter” var også kendte i 1933.
Badebroerne ses længst til venstre og til højre.
Foto ca. 1934
I midterbygningen mellem
afdelingerne var bademesterens
kontor. Udenfor kontoret hang en
sort tavle, hvorpå bademesteren
skrev dagens luft- og
vandtemperatur.
Hos bademesteren kunne man også
aflevere ting til opbevaring, samt låne
korksvømmebælter.
Foto: ca. 1934
Der var 2 afdelinger på badeanstalten, en for kvinder og en for mænd. Der var 30 omklædningskabiner ,og der hørte en lang og en kort badebro til hver afdeling. De lange broer var afsluttet med en udspringsvippe, og midt på broerne var der en rutchebane. De korte broer var helt inde på det lave vand, forsynet med en platform som bl.a. blev brugt i skolernes svømmeundervisning, og til de børn der endnu ikke kunne svømme. Badeanstalten på Gisseløre blev brugt meget. Der var hele sommeren igennem liv og glade dage, og frem for alt var der en bademester/livredder til at holde opsyn, således at forældrene trygt kunne sende deres børn på Gisseløre.
store bro på badeanstalten, holder
en pause i svømningen.
Navnene på nogle af drengene er,
Fra venstre i forreste række er:
nr. 3 Max Jensen, Nr. 4 Kjeld
Larsen, nr. 6 Bent fra Nyvangsvej
og nr. 7, Jørgen Petersen “Avanti”
I næste række fra venstre:Kurt Ditlev Hansen. De 4 der står bagerst har vi ikke navnene på.
Foto ca. 1949
Vi børn brugte færgerne på Samsø/Århus overfarten som en slags ur. Færgen sejlede kun en enkelt – tur fra Århus og Kalundborg om dagen, og ankom til Kalundborg ved 4 tiden om eftermiddagen.
Vi kunne så nå en dukkert i fjorden når der var ”færgebølger” og så var det, ifølge aftale hjemmefra, tid for at vi skulle hjem fra “Gis”. Vedligeholdelses udgifterne på badeanstalten blev efterhånden for store, og i 1963 blev den nedrevet. Der har flere gange i de sidste par år været tale om at Kalundborg kunne få en ny badeanstalt, men udviklingen er nok rendt fra den type af badeanstalter, men et par høfter ud i Fjorden og noget sand pumpet ind, ville nok kunne give lidt mere badeliv på Gisseløre. Og så ville det nok være en god ide med en livredder/ opsyn, således at forældre trygt kunne sende deres børn på “Gis” – som i ”gamle” dage.
klubhus og Radiostationen til
venstre,
derefter ud mod fjorden,
Søbadeanstalten.
Til højre i fotoet ses Lundemarken og
Gisselørevej.
Man kan ane omridset af
opvisningsbanen på Gisseløre.
Foto: 1935
dette område mellem Kalundborg
Radiostation og restaurant Gisseløre.
Foto: 19.07.2009